Moments

Min sidste hele dag i Coolangatta bød ikke på nogen bølger, så jeg tilbød et par surfere og backpackere fra vores hostel at vi kunne køre op til Lamington National Park, Green Mountains og heike lidt rundt.

Her spaserede vi lidt rundt på forskellige stier og så et vand fald samt forskellige lookout points, hvor man kunne se langt ind i NSW og Queensland’s hinterland.

“The Gold Coast” er Australiens største turist destination. Området er gået fra at være næsten øde til at have en befolkning på over 400.000 mennesker på lidt over 100 år. Der af navnet, som oprindeligt var et øgenavn, som de lokale ejendoms mæglere brugte om stedet, men er senere blevet det officielle navn for stedet.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med området da jeg boede hos Jonas og Simon Brandi Mortensen et par dage efter mit ophold i Brisbane. Her surfede vi hver morgen og om aftenen, hyggede vi os med surffilm og jeg fik en helt masse gode rejsetip og destinationer. I disse dage fik jeg også købt mig et surfboard og skateboard.

Ca. 10 dage senere var jeg tilbage på guld kysten, hvor jeg først boede 4 dage i Surfers Paradise. Her kan du feste som om du var i Las Vegas om natten, og køle dig af om dagen ved en af byens utallige beach breaks. Derudover kan du også slide dit credit card tyndt i alverdens forlystelsesparker og shoppingcentre.

Efter 4 dage i Surfers havde både jeg og mit credit card brug for at slappe lidt af. Så jeg startede bilen op og kørte de ca. 10 km ned til Burleigh Heads, hvor jeg overnattede bag i bilen for et par dage og kørte bugettet ned til omkring 10-15 dollar om dagen.

I Burleigh er stemningen en helt anden: Der er offentlig yoga session hvor morgen kl. 8 og flere gange om dagen afholder forskellige thai thi, yoga og fitness instruktører kursuser langs strandpromenaden. Derudover er der hele dagen en mindre folkevandring af mere eller mindre forpustede mennesker med øretelefoner i ørene, der er på vej ind eller ud af den lille nationalpark.

Efter et par dage i Burleigh dedikeret til surf, småsnak med de lokale og overnatning bag i en heldigvis meget rummelig Ford Falcon, kørte jeg ca. 15 km længere ned af kysten til Coolangatta, hvor jeg tilbragte de 2 første dage med ca. det samme.

På dette tidspunkt var jeg dog ved at løbe tør for rene underbusker og t-shirts, så på 3. dagen i Coolangatta tjekkede jeg ind på Coolangatta Sands, hvor jeg vaskede mit tøj og hang ud med de andre backpackere og surfere der også boede på dette hostel.

De næste 2 dage bød ikke rigtig på nogle bølger, så jeg tog i Lamington National Park sammen 4 andre fra Coolangatta Sands den første dag (mere om det i næste blog). Samme aften var der “Invent our own Superhero Themeparty” på vores hostel som endte i nogle ret sjove udklædninger. Dagen efter var der en kite-festival ved Kirra, som jeg hyggede mig med et par timer, hvorefter jeg kørte videre til Byron Bay og derned ud af guld kysten.

North Stradbroke er en 38 km lang og 11 km bred sand banke 30 km sydøst for Brisbane.
Jeg er tilbragte næsten 3 dage på Manta Lodge YHA backpackers i North Straddie, hvor de lokale dykkerinstruktører tog backpacker og dykkerentusiaster ud på dykkertogter, hvor de hver dag så enten delfiner, 7 meter brede djævlerokker og 5 meter store hvidhajer. Den første dag var der ikke meget swell, så jeg gik en tur ved Point Lookout, hvor jeg spottede et par delfiner, gruppe havskildpadder og måske en djævlerokke. (Jeg så i hvert fald en meget stor skygge )
De 2 næste dage brugte jeg på at surfe Cylinder Beach, som en dejlig lille (men lang) højre bølge. Den sidste dag var jeg også inde midt på øen og bade i Brown Lake, hvor olierne fra Tea Tree bladene gør søen lysebrun.
Dele af North Stradbroke er siden 1960 blevet brugt til minedrift. Dengang blev dele af øens indfødte stammer tvunget til at flytte p.g.a. denne industri. Her i 2010 blev det besluttet at minedriften skal fases ud og slutte i 2027, hvor 80% af øen bliver nationalpark.

Noosa opdaget af Cook i May 1770, men først næsten 100 år senere slog de første settlers sig ned på i området først for at høste skovene senere p.g.a. af guldfeberen i Gympie nord of Noosa.
Navnet Noosa kommer det Aboriginale ord, Noothera, som betyder “Skygge”.
Idag er Noosa en eftertragtet og hyggelig turistby med en over 50 år lang surfcultur med dens 5 pointsbreaks med bare ca. 400 meter imellem dem.
Hvor bølgerne stopper starter Noosa National Park, hvor man kan gå en tur og kigge efter koalaer, hvis man er blevet træt i armene af for meget surfing.
Skulle man blive træt af Noosas pointbreaks ligger Sunshine Beach & Alexanders Bay lige på den anden side af den lille nationalpark (5km). Her står den på beachbreaks og i Alexanders Bay må man gerne smide boardsshortsene, hvis man er til den slags.

Udover et hav af modelskibe, huser QMM også HMAS Diamantina samt en tro kopi af Duyfken.

HMAS Diamantina var en flod-fregat, designet i Storbritannien og bygget i Australien. Hendes primære opgaver var som en anti-ubåd fartøj.

Man startede med at bygge hende d. 12 April, 1943 og hun blev lanceret d. 6 april 1944.

I 1605 sendte det hollandske østindiske kompagni (VOC) Duyfken “Lille Due” – under Willem Janszoon komando – ud for at søge efter handelsmulighederne i de sydlige og østlige områder, hvilket var de fjerneste afkroge af deres kendte verden. Janszoon tog skibet sydøst fra Banda til Kei-øerne, derfra langs den sydlige kyst af New Guinea, syd for False Cape (Irian Jaya) og derefter fortsætte den mod øst-sydøst.

I begyndelsen af 1606 sejlede Janszoon ind i bugten Carpentaria og kortlagt den vestlige kyst af Kap York halvøen. Skibet gjorde landgang på Pennefather floden. Janszoon er således krediteret med det første bekræftet europæiske opdagelse af Australien. Skibet sejlede derefter tilbage til Bantam.